Jeg er medlem af Greve Byråd for Venstre. Her er jeg formand for Støjrådet og Natur- & Miljørådet.

Jeg har plads i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget samt Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget (og tidligere i Plan-, Trygheds- og Integrationsudvalget), jeg er giftefoged og Greves observatør i Beredskab 4K.  

Sammen kan vi udvikle og gøre Greve grønnere og endnu mere attraktiv for borgere og erhvervslivet og dermed sætte et positivt aftryk på resten af landet. Det kan vi kun gøre effektivt sammen. Men det kræver, at vi er ambitiøse i vores satsning på udviklingen af Greves byliv og grønne områder.

​Vi står over for mange udfordringer, som bedst løses i et stærkt fællesskab mellem bystyre, erhvervsliv og borgere. Vi skal bruge et stærkt byråd til bl.a. at udvikle by-, strand- og havnelivet, samt håndtere presset på vores demokratiske værdier.

Denne side benytter cookies. Du accepterer denne brug ved fortsat brug af siden.